GHT
GRUMSTRUP - HOVEDGÅRD - TVINGSTRUP

 



GHT



 

GRUMSTRUP

HOVEDGÅRD

TVINGSTRUP

 

GEJST

HÅNDBOLD

TRIVSEL

 



Highlights

Vidar cup
d. 16-18. april

Udtrækning af hovedpræmien, målaktier
Vinderen blev Lis fra Old Girls holdet

 

Redaktion
Indlæg kommentar ideer sendes til mail:
damgaard@doorflex.dk
Ovenstående biller er fra det sidste mikro/begynder stævne i marts.
U10 Drenge årgang 00
 
Tak drenge - for en super sæson.
I blev "klart" nr. 1 i puljen og kom til kredsmesterskab i Billund, Her blev det dog lidt sværere, men I kæmpede til sidste dommerfløjt. I er nogle rigtig gode drenge og jeg har nydt Jeres selskab.
Og nu overlader jeg trænergerningen til Henrik Faurholt, som jeg ved kan gøre jer til håndbold stjerner.
Også Tak for god opbakning fra alle jer forældre.

 
Henrik Damgaard Hansen 
Nyt fra bestyrelsen

Så er den 4. elektroniske GHT sprøjte på gaden. Vi har nu afsluttet forårs sæsonen 2010, og det er gået rigtig godt for GHT. læs mere om det i formandensberetning nedenfor.
Vi havde også en god tur i skøjtehallen, hvor der var 43 GHT'er på isen. 

Ved den efterfølgende general forsamling blev vi igen fuldtallige og vi siger velkommen til Malene Eghøj og Søren Mønster Sørensen, og vi siger tak til Lone Sommer som er trådt ud af bestyrelsen, men som fortsætter som supleant.

Vores tur til Vidar Cup for vores børnene hold var en begivenhedsrig tur, som der kan læses mere om i nednstående artikler, der er også et fotoalbum fra turen.
Træningen er endnu ikke ophørt, både U14, U12 og U10 fortsætter træningen i Hovedgård hallen om onsdagen.

Tak for en god sæson. Vi har alle trænere på plads til næste sæson og vi glæder os til at se såvel nye som gamle GHT spillere igen til August.
Bestyrelsen i GHT 
Mikroer
 
Også mikroerne har haft en god sæson, og alle de nye håndboldspiller er blevet super gode, og det har været en fornøjelse at se deres engagement og gåpåmod. Vi glæder os til at se Jer igen til næste sæson

En lille vits

Forældrene var på besøg hos deres håbefulde søn i København, 
 og lagde mærke til, at der på det sparsomme værelse ikke engang var et ur. Armbåndsuret havde han også solgt.
– Hvordan kan du følge med i, hvad klokken er? spurgte faderen.
– Det er nemt nok. Jeg sætter bare stereoanlægget op for fuldt drøn. Så banker naboen på væggen og råber:
– Kan vi så få ro, klokken er kvart over elleve.

Træneroversigt 2010-11

Mikro:
Anna-lise Jørgensen
Begyndere:
Søren Mønster
Henrik Faurholt
U10 piger
Hanne Schou
Maja Schou
U10 drenge
Henrik Faurholt
Mathias Jørgensen
Anna Jørgensen
Laura Langhoff
U12 Drenge
Ole Eghøj
Lone Sommer
U12 Piger
Tinna Canham
U14 Piger
Lars Jørgensen
Ole Eghøj
U16 Piger
Joan Jørgensen


Glade GHT piger til Vidar cup
U12 piger
 
Tak for en dejlig sæson med Jer.
Det har været en fornøjelse at arbejde med Jer.
Vi kvalificerede os til kredsmesterskabet, selv om det hang i en tynd tråd, da vi den sidste spilledag, stod ved den forkerte hal, men det lykkedes, med hjælp fra forældre, halbestyren i Nr. Snede og dommeren, som sagde ja til at vi startede med kun 4 spillere på banen. En noget stresset start, men vi vandt alligevel. Og vi spillede nogle rigtig gode kampe både til kredsmesterskab og til VIDAR CUP.

En tak til Jeres forældre vil jeg også gerne viderebringe, som altid har været villige til at hjælpe i løbet af sæsonen.
Jeg ved at I, U12 piger, har et potentiale som hold, både håndboldmæssigt og som håndboldkammerater. Det er vigtigt for at vinde og blive bedre, både individuelt og som hold.
Jeg ved at Tinna glæder sig til at overtage Jer, og jeg glæder mig til at følge Jer, som Rebecca’s mor.
I er bare de sejeste piger!!!!!!!
 
Fortsat god håndboldsæson.
 
Dorte Damgaard Hansen
Formandens beretning

Overordnet set kan vi vel berette om et rigtigt godt og aktivt GHT år.
 
GHT er for alvor kommet online. Det gælder medlemstilmeldinger og dermed også kontingent indbetalinger, som de fleste har lært. Det er til stor glæde for vores kasserer, fordi indbetalingerne automatisk er bogført i regnskabet. Vi udgiver også Sprøjten 4. gange om året, med Dorte som ihærdig redaktør. Der er også muligheder for at trænerne kan sende e-mail til alle holdets spillere på en nem måde. Jeg har dog indtryk af at den mulighed ikke er så meget brugt, men brug den.
 
Af årets begivenheder vil jeg nævne:
 
Amtsmesterskab for DGI håndbold var vi arrangør af i juni måned på fodboldbanerne i Hovedgård. Det blev et rigtigt godt arrangement, hvor vi trak på mange gode hjælpere og var begunstiget af rigtigt godt vejr. Vi fik ros af DGI for et godt planlagt stævne, og der blev et godt økonomisk udbytte til GHT.
Vi har lagt billet ind på dette års stævne.
 
Vi har haft 2 håndboldskoler i det forløbne år, og begge med maximalt deltagerantal. Det er der dog ikke nogen økonomisk gevinst ved, men vi håber at vi gør en god reklame for klubben.
 
Vi har også haft 2 trænerkurser i år, det ene med angrebsspil det andet med fokus på forsvar, med Lars Sune som instruktør. Det er helt fantastisk hvordan han kan inspirere.
Joan har arrangeret et par træningsdage med træner fra HH, med blandt andet målmandstræning, som nok er en lidt forsømt del af GHT.
 
Klubaftnerne med spisning i hallen er fortsat en dejlig oplevelse, som vi håber at Tine i hallen vil fortsætte med.
 
Bankospil i hallen deltager vi fortsat i, med Søren og Jytte som tovholdere, en stor tak til dem og de af vore medlemmer der indkaldes som hjælpere.
 
OK sponsoratet løber fortsat, her deltager vi et par gange om året ved korttegning.
 
Joan står for vore målaktierne, her har vi tegnet rigtig mange i år, og dermed et godt bidrag til vor økonomi. Vi trækker jo her i dag hovedgevinsten på 500 kr. til Family Shop. Vi takker alle sponsorerne for gaverne til gevinsterne. Vi har i år talt mål for børnekampe i Hovedgård, og det er blevet til ikke mindre end 990 mål, og derfor runder vi max beløb på 125,- kr..            
 
Bestyrelsen har en del arbejdsopgaver, og derfor er det vigtigt at vi er fuldtallige. Vi er i øjeblikket kun 5 i bestyrelsen, og Lone har valgt en pause så vi kan godt bruge 3 nye i bestyrelsen.




Vi er i gang med at lave en beskrivelse af nogle af de opgaver som bestyrelsen ikke nødvendigvis behøver at lave, og vi håber at nogle af vore medlemmer og ikke mindst børnenes forældre vil hjælpe os med disse opgaver.
 
Og så går vi til det, det hele drejer sig om nemlig turneringen:
 
Sommerhåndbold er der ikke meget tilbage af. Sidste år havde vi Old G og 1 herre hold med, og så var der træning for micro og U 10 piger, så der er ikke meget.
 
Vinterturneringen har derimod været meget vellykket.
U10 Dr C er vindere af deres pulje
U10 Dr B slutter på 7. pladsen.
U12 Dr 5 mands slutter på 9. og sidst.
S4 H slutter på 2. plads.
S3 H slutter på 2. plads
U10 P B slutter suveræn på 1. plads
U12 P B slutter på en flot 3. plads
U14 P C vinder pulje 2
U14 P C Slutter på 4. plads men skal alligevel med til kredsmesterskab, p.gr. af afbud m.v.
S 2 D Slutter på 3. plads og fortsætter dermed i S2.
OG i DGI turnering var med til amtsmesterskab dog uden sejr.
 
Der er arrangeret en samlet tur til Vidar Cup for 4 hold i Sønderborg som afslutning på sæsonen.
U 14 P1 ønskede dog ikke at deltage. De har valgt deres eget stævne.
 
Til slut vil jeg takke alle vore trænere for et godt år, og der en beskeden gave til alle, som slet ikke slår mål med jeres indsats, men en stor tak for i år.
Også en stor tak til vore sponsorer, som bidrager til en væsentlig del af vor økonomi, og tak for et godt og positivt samarbejde i bestyrelsen.
 
Formand Poul Erik
Udeling af sølvmedalje til U10 pigerne ved kredsmesterskab i Hovedgård hallen

GHT håndbold afslutning i Skøjtehallen

Den 11. april afholdt vi håndboldafslutning i skøjtehallen i Århus. Der mødte 43 glade GHT'er op som fik en dejlig oplevelse på glat is. Desværre faldt dette engagement sammen med at vores U10 drenge var til kredsmesterskab. Til næste år vil vi planlægge uden om kredsmesterskabs weekend'en.
Efterfølgende var der general forsamling ude i hønsehuset ved Poul Erik, og også her var der et godt fremmøde. 
Vi forventer at gøre turen i skøjtehallen til en tradition og der er dejligt at se den store opbakningen til vores klub aktiviteter.
 

VIDAR CUP d. 16-18 april.

VIDAR CUP
 Indlæg fra Gustav og Mikkel U10

Vores to U-10 drenge hold skulle til vores første store weekend stævne. Vi skulle være der fra fredag til søndag og vi glædede os helt vildt.
Vi mødtes på Hovedgård skole hvor vi ventede på den bus vi skulle med.
Bus turen var lang men god og det var sjovt og køre sammen med hele ght’s ungdomshold.
Vi kom derover og vi skulle bo på en skole, der lagde vi vores ting i et klasseværelse, derefter gik vi ud på lege pladsen og spillede fodbold, lege på legetårn og meget andet.
Så blev det senge tid og vi skulle lidt tidligt i seng for vi skulle nemlig op klokken seks og gøre os klar til håndbold.
Vi vågnede og gjorde os klar, fik morgen mad og gik op til den bus vi skulle med, 10 min. senere var vi der hvor vi skulle spille.
Vi varmede op med en gang indendørs fodbold og et par håndbold skud på mål.
Vi spillede kampe i hallen hele dagen det ene ght hold kvalificerede sig til kvartfinalen i a rækken det andet hold kvalificerede sig til kvartfinalen i b rækken.
Lørdag aften var der disco fest i humlehøjhallen, der hvor finalerne skulle spilles.
Festen varede til klokken halv elleve og begyndte klokken halv ni nogen af drengene tog hjem klokken ti.
Næste dag var det klokken syv vi skulle op og gøre os klar, vi gjorde det samme som lørdag med at gøre os klar spise morgen mad og tage med bussen. Det var den samme hal vi skulle spille i det. Det hold som spillede i a rækken tabte kvartfinalen og det hold som spillede i b rækken tabte semifinalen.
Efter den tur i hallen skulle vi helt hjem til hovedgård igen.  vi tog bussen oppe fra den hal hvor vi sov henne.
Vi var hjemme ca. klokken tre og vi blev hentet af vores familie medlemmer.
Det var en rigtig god tur med mange sjove og hyggelige ting, gode trænere og god mad.
Vi er klar til at tage af sted igen næste år.
 
Ps: Der var desværre også lige 3 store skader undervejs. Emil Langhoff kom slemt til skade med sin arm, Frederik H. med sit hoved og Mathilde Skov med sin hånd. Det var rigtig synd for dem.

Gustav og Mikkel
GHT Hovedgård | Hovedgård-hallen, 8732 Hovedgård